Lady Mary var ung, og Lady Mary var smuk. Hun havde to brødre og flere elskere, end hun kunne tælle. Men af ​​dem alle var den modigste og mest galante en hr. Ræv, som hun mødte, da hun var nede på sin fars landsted. Ingen vidste, hvem hr. Ræv var; men han var bestemt modig og helt sikkert rig, og af alle hendes elskere var det Lady Mary alene, der tog sig af ham. Til sidst blev det aftalt mellem dem, at de skulle giftes. Lady Mary spurgte hr. Ræv, hvor de skulle bo, og han beskrev sit slot for hende, og hvor det lå; men mærkeligt nok bad hun hverken hende eller hendes brødre om at komme og se det.

Så en dag, nær bryllupsdagen, da hendes brødre var ude, og hr. Fox var væk i en dag eller to i forretningsøjemed, som han sagde, tog Lady Mary afsted til hr. Fox' slot. Og efter megen eftersøgning kom hun endelig til det, og det var et smukt, stærkt hus med høje mure og en dyb voldgrav. Og da hun kom op til porten, så hun skrevet på den:

VÆR MODIG, VÆR MODIG.

Men da porten var åben, gik hun igennem den, og fandt ingen der.
Så gik hun hen til døråbningen, og ovenpå fandt hun skrevet:
VÆR FRISK, VÆR FRISK, MEN IKKE FOR FRISK.

Hun fortsatte, indtil hun kom ind i hallen, og gik op ad den brede trappe, indtil hun kom til en dør i galleriet, over hvilken der stod skrevet:

VÆR FRISK, VÆR FRISK, MEN IKKE FOR FRISK, FOR AT DIT HJERTEBLOD IKKE SKAL LØBE KOLDT.

Men Lady Mary var modig, hun var det, og hun åbnede døren, og hvad tror du, hun så? Jo, lig og skeletter af smukke unge damer, alle plettet med blod. Så Lady Mary tænkte, at det var på høje tid at komme ud af det forfærdelige sted, og hun lukkede døren, gik gennem galleriet og var lige på vej ned ad trappen og ud af hallen, hvornår hun skulle se andre end Hr. Ræv, der slæbte en smuk ung dame med sig fra porten til døren. Lady Mary skyndte sig ned ad trappen og gemte sig bag en tønde, lige i tide, da Hr. Ræv kom ind med den stakkels unge dame, der så ud til at være besvimet. Lige da han kom tæt på Lady Mary, så Hr. Ræv en diamantring glitre på fingeren på den unge dame, han slæbte, og han prøvede at rive den af. Men den sad fast og ville ikke af, så Hr. Ræv bandede og svor, trak sit sværd, løftede det og sænkede det ned på den stakkels dames hånd. Sværdet skar hånden af, som sprang op i luften og af alle steder i verden faldt ned i Lady Marys skød. Hr. Ræv kiggede sig lidt omkring, men tænkte ikke på at kigge bag tønden, så endelig fortsatte han med at slæbe den unge dame op ad trappen til det Blodige Kammer.

Så snart hun hørte ham gå gennem galleriet, sneg Lady Mary sig ud af døren, ned gennem porten og løb hjem så hurtigt hun kunne.

Nu skete det, at den allerførste dag skulle Lady Marys og Mr. Foxs ægteskabskontrakt underskrives, og der var en pragtfuld morgenmad inden da. Og da Mr. Fox sad ved bordet overfor Lady Mary, så han på hende. "Hvor er du bleg i morges, min kære." "Ja," sagde hun, "jeg sov dårligt i nat. Jeg havde forfærdelige drømme." "Drømme går imod hinanden," sagde Mr. Fox; "men fortæl os din drøm, og din søde stemme vil få tiden til at gå, indtil den lykkelige time kommer."

"Jeg drømte," sagde Lady Mary, "at jeg i går var til dit slot, og jeg fandt det i skoven med høje mure og en dyb voldgrav, og over porten stod der:

VÆR MODIG, VÆR MODIG.

"Men det er ikke sådan, og det var heller ikke sådan," sagde hr. Fox.

"Og da jeg kom til døråbningen stod der skrevet:

VÆR FRISK, VÆR FRISK, MEN IKKE FOR FRISK.

"Det er ikke sådan, og det var heller ikke sådan," sagde hr. Fox.

"Og så gik jeg ovenpå og kom til et galleri, for enden af ​​hvilket der var en dør, hvorpå der stod skrevet:

VÆR FRISK, VÆR FRISK, MEN IKKE FOR FRISK, FOR AT DIT HJERTEBLOD IKKE SKAL LØBE KOLDT.

"Det er ikke sådan, og det var heller ikke sådan," sagde hr. Fox.

"Og så – og så åbnede jeg døren, og rummet var fyldt med lig og skeletter af stakkels døde kvinder, alle plettet med deres blod."

"Det er ikke sådan, og det var heller ikke sådan. Og Gud forbyde, at det skulle være sådan," sagde hr. Fox.

"Så drømte jeg, at jeg styrtede ned ad galleriet, og lige da jeg gik ned ad trappen, så jeg Dem, hr. Fox, komme op til halldøren og slæbe en fattig ung dame, rig og smuk, efter Dem."

"Det er ikke sådan, og det var heller ikke sådan. Og Gud forbyde, at det skulle være sådan," sagde hr. Fox.

"Jeg skyndte mig ned ad trappen, lige i tide til at gemme mig bag en tønde, da De, hr. Ræv, kom ind og trak den unge dame i armen. Og da De gik forbi mig, hr. Ræv, troede jeg, at jeg så Dem forsøge at få hendes diamantring af, og da De ikke kunne, hr. Ræv, forekom det mig i min drøm, at De gik ud med Deres sværd og huggede den stakkels dames hånd af for at få fat i ringen."

"Det er ikke sådan, og det var heller ikke sådan. Og Gud forbyde, at det skulle være sådan," sagde Mr. Fox, og han var lige ved at sige noget mere, da han rejste sig fra sin plads, da Lady Mary udbrød:

"Men det er sådan, og det var sådan. Her er hånden og ringen, jeg skal vise," og trak damens hånd ud af sin kjole og pegede den direkte mod hr. Ræv.

Straks trak hendes brødre og hendes venner deres sværd og huggede hr. Ræv i tusind stykker.